Maj 2020

On 6. maj 2020, in Maj 2020, by Laust Laursen

Så blev det den 1. maj og i denne weekend er Birthe og jeg taget i sommerhuset.

Da vi var kommet derud om torsdagen, kunne jeg konstatere at robotplæneklipperen var kørt fast. Nå, men efter at den var bjerget fri igen og den havde været en tur i ladestationen, så kørte den fint igen.

Lørdag morgen ville den dog ikke starte op, og uanset hvad jeg prøvede så kunne jeg ikke få den til at kører. Jeg lod den stå tændt udenfor ladestationen og så kørte vi et smut til Ringkøbing. Da vi kom hjem derfra så blinkede ladestationen nu, og det indikere at kanttråden er afbrudt. Det kunne jeg ikke forstå, da der jo havde været forbindelse inde vi kørte? Nå men en hurtig gennemgang af kanttråden viste at den var blevet bidt over et sted og jeg tror det er et af vores egern der har været ved at grave en nød ned og så har gravet tråden over. Så det blev fixet, men robotten ville stadig ikke kører 🙁

Senere på aftenen ville jeg så lige prøve at starte robotten igen og så kørte den igen, – meget mystik.

Nu er jeg så spændt på om den stadig kører når vi kommer derud igen.

Ellers var vi ved at måle op til en ny træterasse som vi har planer om at skal have lavet for at kunne nyde aftensolen ved de store grantræer mod øst.

Mere herom senere 🙂

Her i weekenden den 7. til 10. maj har vi været i sommerhuset. Jeanette og Rasmus havde meldt deres ankomst om fredagen og Annegrethe dukkede også op derude. En super hyggelig weekend hvor vi kun lige manglede René i at vi var fuld tallige. Vi havde dog video morgenmad sammen med ham om søndagen, da vi fejrede Birthes morsdag 🙂

Ellers så fik Jeanette og Rasmus prøvet deres kite surfing udstyr af om søndagen og lørdag eftermiddag var Rasmus og jeg på en længere rotur på fjorden. Jeg havde også kajakken med på fjordren søndag formidag, med det blæste simplehen for meget til at det var sjovt.

Så fik jeg også startet op på træterrasse projektet, og har fået lavet det meste af grundskellet.

Der er lige et par billeder af forløbet herunder.

Lidt opmåling for at få et overblik over størrelse af terrassen
Udkast til underlag
Så er underlaget ved at være på plads

Så har det været Kristi Himmelfartsferie, og vi har været i sommerhuset og René har været hjemme for første gang siden Covid-19 udbudet, så det var rart at have ham hjemme igen. René og jeg fik arbejdet lidt videre på terrasse projektet. Eller var vi et smut i Ringkøbing om lørdagen, og da vi var kommet hjem lørdag eftermiddag og skulle til at arbejde lidt videre, så dukkede Anne Dorte, Peder og farfar uanmeldt op. Så det blev til noget kaffe og snak i stedet for 😉

Så det har været en rigtig hyggelig Kristi Himmelfarts ferie. René var med Jeanette og Rasmus frem og tilbage, da de var på besøg hos Rasmus forældre.

 

Leave a Reply

WordPress Themes