Juli 2022

On 4. juli 2022, in Juli 2022, by Laust Laursen

Så kom vi ind i juli måned og vejret er sådan i perioder ret sommerligt. Jeg går stadig sygemeldt efter operationen, og er stadig noget udfordret mht. til at få styr på vandladningen, i sær om eftermiddagen hvor kroppen bliver lidt træt. Så vi har gået og hygget os lidt her hjemme og fået lavet af det der ikke kræver de store kraftanstrengelser. Ellers så har vi også nogle af dagene været ude i sommerhuset.

I uge 28 var vi de første fire dage ude i sommerhuset og tog hjem torsdag over middag, da Birthe skulle til undersøgelse i Gødstrup fredag formiddag.

Fredag aften kom Jeanette og Rasmus hjem, da havde lige startet 3. ugers sommerferie og da vi skulle til Anne Dorte og Peders 120 års fødselsdagsfest om lørdagen så passer det jo bare fint. René kom hjem om lørdagen ved middags tid, da han også skulle med til festen. Vi var til en rigtig god fest, med god mad og drikke, samt en god musikker 🙂

Søndag var vi en tur ude i Marinaen i Handbjerg hvor vi fik en god frokost en rigtig god stjerneskud. Herefter gik gik vi lidt rundt på havnen og fik prøvet at flyve med en øve drage som Jeanette og Rasmus havde med, som de bruger i forbindelse med kitesurfing, det var ret sjovt at prøve kæfter med sådan en bandit. Herefter var vi i Mejrup for at plukke jordbær, og det var bare de bedste jordbær jeg tror jeg har smagt i år, de var virkelige gade 🙂

Efter aftensmaden kørte René mod Aalborg og Jeanette og Rasmus kørte ud i sommerhuset, hvor de skulle være nogle dage.

Onsdag var Birthe og jeg ude i sommerhuset og besøg dem, her havde vi nok årets varmeste sommerdag i år indtil videre. Vi havde en hyggelig dag i Søndervig og havde efter aftensmaden jollen i vandet og vi var på en lille sejltur.

Om onsdagen var jeg også til 6. ugerskontrol efter operationen, hvor jeg fik en snak med lægen der havde opereret mig og fys’en i forhold til øvelser og general fysikken og alting var fint og der var ikke længere nogle begrænsninger på hvad jeg må lave, – så jeg skal bare udfordre mig selv og så mærke efter hvordan kroppen reagere. Jeg fik dog nogle nye øvelser da jeg stadig er noget udfordret i forhold til vandladningen.

Så nu har jeg været i gang med hækkeklipning m.m. og jeg kan da godt mærke på kroppen når man sådan har været i gang.

Så var vi sammen med Jeanette og Rasmus en tur i Aalborg onsdag og torsdag i uge 30 for at besøge René, hvor vi havde et par rigtig hyggelige dage. Vi var blandt andet i Aalborg Zoo og en tur oppe i Aalborg Tårnet.

Herefter havde Brthe og jeg et par dage ude i sommerhuset.

 

Leave a Reply

WordPress主题